Om Hard Line

Hard Line indsamler vælgererklæringer, så vi kan stille op til Folketinget efter den 27 oktober 2020, hvor vores nuværende opstillingsret udløber. Samtidigt indsamler vi vælgererklæringer til Europaparlamentsvalget.

Vi indsamler under navnet Hard Line, som er et søsterparti til Stram Kurs, fordi valgnævnet, der hører under Social-og Indenrigsministeriet, har udelukket Stram Kurs fra at indsamle vælgererklæringer i 2 ½ år.

I et demokratisk land kan Stram Kurs naturligvis ikke acceptere sådan en forskelsbehandling, og folkene bag Stram Kurs har derfor oprettet søsterpartiet Hard Line, med det formål at indsamle vælgererklæringer, så danske statsborgere får mulighed for at stemme på et parti med Stram Kurs politik til næste folketingsvalg.

Hvorfor vi blev udelukket

Stram Kurs er blevet beskyldt for valgsvindel. Dette har naturligvis intet på sig.

Vi har indsamlet vælgererklæringer som alle andre partier.

I stedet for at vente 2 ½ år, til vi igen må indsamle vælgererklæringer til Stram kurs, indsamler vi – folkene bag Stram Kurs – nu vælgererklæringer i et søsterparti under navnet Hard Line ( Stram Kurs på engelsk). Når Hard Line har indsamlet de påkrævede 20.182 vælgererklæringer og er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget, så kan Stram Kurs og Hard Line fusionere, hvormed et parti med Stram Kurs politik står på stemmesedlen til næste folketingsvalg.

Forklaring: Processen for vælgererklæringer

1.
En borger ønsker at give en vælgererklæring til et parti. Det kunne for eksempel være Stram Kurs.

2.
Stram Kurs modtager ønsket om en vælgererklæring fra borgeren. Herefter sendes email adressen videre til Indenrigsministeriet.

3.
Indenrigsministeriet venter herefter i hele SYV DAGE, før indenrigsministeriet sender en mail til borgeren med et link, hvor borgeren kan bekræfte sin vælgererklæring med sit NemID. Vælgererklæringen er ikke gyldig før den er bekræftet med NemID, og hver borger kan kun have én bekræftet vælgererklæring med NemID ad gangen.

Man håber fra myndighedernes side, at email-svaret med vælgererklæringen forsvinder hos borgeren grundet travlhed, glemsomhed eller ganske enkelt misforståelser.

4.
Flere borgere forstår ikke, at de ikke får et link tilsendt pr. mail fra Indenrigsministeriet efter 7 dage. De har jo lige sendt deres email adresse til Stram Kurs. (Mange er ikke opmærksom på forsinkelsen på syv dage)

5.
Nogle borgere bliver utålmodige, og de sender IGEN deres email og ønske om en vælgererklæring til Stram Kurs. De forstår ikke, at de ikke kan få lov at afgive deres vælgererklæring med det samme.

Det er en del af grunden til den forvirring, som bruges til at udelukke Stram Kurs fra at stille op til folketingsvalget.

Regeringen og myndighederne har fastlagt den mærkværdige ‘venteperiode’ på syv dage, inden borgerne kan afgive vælgererklæringen. Der er INGEN grund til ‘venteperioden’ – udover at skabe tvivl og forvirring omkring processen for vælgererklæringen.

På grund af ‘venteperioden’ bliver borgerne forvirrede, og nogen borgere gensender deres ønske om en vælgererklæring. Nogle af disse emails har Stram Kurs så sendt til Indenrigsministeriet – igen.

Dette er grunden til, at regeringen og myndighederne anklager Stram Kurs for svindel.

Uanset hvor mange email-adresser som indenrigsministeriet modtager fra et parti, så vil INGEN borgere kunne afgive en vælgererklæring til et parti flere gange, da alle vælgererklæringer bliver godkendt via borgernes unikke NemID. SVINDEL ER UMULIG.

Der er tale om et forvirrende system, der med fuldt overlæg er gjort vanskeligt for at forvirre borgerne. Myndighedernes håb er, at der opstår ’fejl’, så politiske modstandere kan udelukkes.

Disse ’fejl’ bruger den socialdemokratiske regering mod Stram Kurs og udelukker partiet fra folketingsvalget. Selvom 63.114 danskere stemte på Stram Kurs ved seneste folketingsvalg.

En politisk skandale er en realitet, men den statsstøttede presse er tavs. Den ægte valgsvindel foregår på Christiansborg og hos regeringen.

Spørg dig selv: Hvorfor skal danske statsborgere vente syv dage på at afgive en vælgererklæring til et politisk parti?

Sådan er reglerne for nuværende, og det agerer vi derfor efter.